Om et par dage frigives iOS 7 officielt. Dem der har glædet sig til den nye iCloud Keychain-funktion, bliver dog indstille sig på, at den bliver forsinket. Funktionen har eller været til stede i de seneste beta-udgaver af iOS 7, men er forsvundet igen fra den endelige udgave, som iOS-udviklere allerede har fået adgang til. På Apples hjemmeside om iOS 7 er funktionen dog stadig nævnt, nu bare mærket "kommer snart". Det tyder altså på, at Apple ikke har droppet det, men ikke er blevet helt færdige. Funktionen er afhængig af OS X Mavericks, der frigives senere på året. Måske afventer Apple bare denne frigivelse, før funktionen frigives til iOS.

iCloud Keychain er en funktion, der kan udveksle kodeord på tværs af ens enheder, det vil sige computere, iPads og iPhones. Funktionen er en udvidelse af Safaris nye funktion til autoudfyldning af kodeord, kreditkortoplysninger etc. Denne del virker stadig, det er blot funktionen til at dele mellem enheder, der ikke virker. Via iCloud Keychain, vil man kunne få auto-udfyldt sin kodeord på iPhonen, hvis det er gemt på Mac'en eller omvendt.

Scroll ned for at se kommentarer

I samarbejde med PriceRunner

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.