IBM skifter til Mac

Sidste år indgik Apple og IBM en aftale om udgivelse af erhvervs-apps til iOS. Samarbejdet har åbenbart været så frugtbart, at IBM nu udskifter deres ansattes Lenovo-computere med Macs. Det skriver MacRumors, der er kommet i besiddelse af en intern video fra IBM.
Ifølge videoen regner IBM med at købe op mod 200.000 Macs årligt, hvilket svarer til at op mod 75% af de ansatte får en Mac. Er dette tal bare tilnærmelsesvis sandt, vi IBM blive Apples klart største erhvervskunde på Mac-fronten. Ifølge samme video aftager Apples største kunde i dag omkring 25.000 Macs årligt. En eventuel aftale med IBM vil altså være omkring 8 gange så stor.
Aftalen mellem Apple og IBM bliver ikke mindre interessant af, at de to tidligere har været kæmpe konkurrenter på computermarkedet. Indtil Apple udfordrede IBM med opfindelsen af den personlig computer tilbage i 80'erne, var IBM totalt dominerede. Det er derfor noget af et scoop for Apple, at have fået IBM som hardware-kunde.
At IBM nu vælger at satse på Mac kan få en enorm betydning, da det kan vise vejen for andre erhvervskunder og samtidig være med til at øge fokus på Mac-udvikling.