I dag lanceres iPad 2 i USA. I forhold til sidste år, har man i år ikke kunnet forudbestille eller reservere en iPad, så han skal enten møde op i en af de mere end 10.000 butikker, der sælger iPad 2 eller bestille på Apples hjemmeside, men så får man den selv først om nogle dage.

En analytiker vurderer, at Apple vil sælge omkring 600.000 iPad 2 i løbet af weekenden, sammenlignet med 300.000 sidste år, hvor det dog kun var WiFi-modellen, der var til salg i åbningsweekenden. En anden analytiker forventer et salg på mere end 500.000, mens andre bare udtaler, at iPad 2 vil overgå den originale iPad.

Er der nogle af læserne, der har planer om at anskaffe en iPad 2 fra USA, så læg gerne en kommentar. iPad 2 kommer til Danmark om 2 uger, den 25. marts.

Kilde: 9to5mac

Scroll ned for at se kommentarer