Da Apple tidligere på ugen åbnede WWDC-konferencen fik en ny MacBook Air, mens dem der havde håbet på en MacBook Pro, måtte gå skuffede hjem. Seneste Apple opdaterede maskinerne var i juni 2012 for begges vedkommende, så man kan indvende at det er underligt, at Apple kun opdaterede Air'en. Til gengæld kom der jo Retina MacBook Pro tidligere i år, så det er måske forklaringen. Specielt fordi der også har været rygter om, at Apple helt ville skippe den almindelige MacBook Pro.

Vi kan dog kigge lidt på Air'en, da den fortæller os hvad vi kan forvente os af en opdateret MacBook Pro, hvis den kommer.

Først og fremmest vil den få Intels Haswell processor som Air'en. Det betyder bedre ydelse, men måske endnu vigtigere en betydeligt bedre batteritid. Air gik fra 5 til 9 timer og 7 til 12 tommer for 11" og 13" udgaven. En MacBook Pro er mere krævende, så helt så stor forbedring af batteritiden i Pro'en får vi næppe, men et par ekstra timer eller 3 oveni de nuværende 7, skal det nok blive til.

Apple er begyndt at udbrede en ny Wi-Fi-standard med bedre hastighed. Air'en har fået understøttelse, og Apple har også lanceret to AirPort-enheder med den nye standard. Det kommer selvfølgelig også i en MacBook Pro - og formodentlig også alle andre Apple-enheder med Wi-Fi.

Drevet i MacBook Air er blevet meget hurtigere. Det flash-baserede SSD nærmer sig nu en læse- og skrivehastighed på 800 MB/s. MacPro får samme type SSD, og mon ikke også MacBook Pro gør? SDD bliver mere og mere standard alle steder, og efterhånden bør Apples tage springet og helt stoppe med gammeldags harddiske. Eneste problem er at SSD stadig er dyrt i store størrelser.

Blandt andre ting, vi ikke direkte kan udlede af den nye Air, men som rygterne peger på, er et tyndere design og et bedre kamera.

Som sagt opdaterede Apple seneste den almindelige MacBook Pro i juni 2012, og Retina-udgaven i februar. I sær den første trænger til en opdatering. Det bedste bud er snarrest, men WWDC skal selvfølgelig lige overstås og lidt på afstand først. Et gæt kunne være en gang i starten af august. Det handler også lidt om, om Apple vil have den klar til det nye skoleårs start. Det er jo traditionelt en periode, hvor Apple sælger rigtigt mange bærbare computere.