Apple-forhandleren Humac forsøger at smyge sig uden om de danske regler for udbedring af fejlbehæftede produkter. Humac nægter at udbedre en iPhone med fejl på power-knap og batteri fordi der er en ubetydelig revne i skærmen. To produktionsfejl som Apples ellers selv erkender den pågældende iPhone lider af.

Sagen bliver endnu mere speget af, at hverken Apple eller Human tilbyder at udskifte iPhonens skærm. Deres praksis er at man kan få en helt ny telefon for 2.500 kr. Vil man have udskiftet sin skærm er den eneste mulighed at gå til en af de mange butikker, der servicerer iPhones. Problemet er bare, at de ikke er godkendt af Apple. Derved ryger garantien, og så vil Humac heller ikke udbedre de to produktionsfejl, som derfor også skal skiftes eksternt.

Reelt set har væres læser derfor ingen mulighed for at få udbedret de to produktionsfejl, Apple erkender hans iPhone har, uden at skulle have et stort beløb op ad lommen. Han kan enten købe en ny iPhone, eller få den fikset for alle fejl andet steds. I begge tilfælde er prisen i størrelsesordene 2.500 kr. Alternativet er at smide den defekte iPhone ud. En iPhone der vel og mærke ikke er defekt på grund af den lille revne i skærmen, men fordi batteriet og power-knappen ikke virker.

Humacs fremgangsåde er i klar modstrid med de gældende regler. Jurist Jakob Steenstru fra Forbrugerrådet har tidligere udtalt, at: “Hvis der i forbindelse med en reklamationsberettiget reparation skal udskiftes øvrige dele i telefonen, for at den egentlige reparation kan udføres, kan kunden ikke uden videre pålægges denne omkostning.”

Sagen er med andre ord klokkeklar. Selvom Apple tager forbehold for andre skader i deres ombytningsprogram, er det i modstrid med reglerne når Humac afviser læserens krav på reparation. I et produkt der er fejlbehæftet, skal de pågældende fejl udbedres uden omkostninger for kunden - uanset om produkter så i øvrigt lider af andre fejl. Det er jo egentligt almindelig sund fornuft, men åbenbart ikke hos Humac.

Det er det til gengæld hos teleselskabet 3 (hvor telefonen er købt), der har tilbudt vores læser at få ombyttet telefonen til en ny uden beregning.

At der ikke er tal om en enlig svalig bekræfter denne historie ome n læser, der har fået afvist en reparation fordi rammen på hans iPhone var ridset.

Jeg har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Humac, men de har ikke ulejliget sig med at svare tilbage på min henvendelse.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.