Aloft Hotel i Cupertino, Apples hjemby, har installeret Apple TV på alle deres 123 værelser. Ideen er at man skal kunne logge ind med sin egen iTunes-konto, og af den vej få adgang til at købe eller leje film. Der er altså ikke tale om, at hotellet har en medieserver, hvorfra man kan vælge musik eller film.

Til gengæld kan man via systemet få adgang til folkene i receptionen, samt hotellet har mulighed for at lægge bykort etc. ind. Systemet nulstilles når man tjekker ud, så det er klart til at den næste gæst kan logge ind.

Systemet er udviklet af firmaet Square [i], der leverer underholdningssystemer til hoteller.