I mandags præsentere Apple iOS 5. Det kan man læse meget mere om på iPhoneguide.dk, hvor vi har skrevet en del artikler om emnet.

Som sædvanlig når Apple lancerer en ny version af iOS, uanset om det så er en beta som i dette tilfælde, bliver det endevendt i detaljer af folk, der leder efter skjulte funktioner eller hentydninger til nye produkter etc.

Således også denne gang, hvor der er blevet undet referencer til to nye iPad-modeller kaldet iPad3,1 og iPad 3,2. Det tyder altså på, at iPad 3 i lighed med iPad 2 kommer i en udgave med GSM-netværk og CDMA-netværk (Verizon) og ikke som tidligere rygter har sagt i én udgave der virker på begge net.

En anden mulighed er selvfølgelig, at de to iPads der refereres til adskiller sig på en anden måde end det indbyggede netværk. Det kunne være i forhold til skærmstørrelse eller noget helt tredie. Derudover er det ikke altid, at disse referencer følges op af aktuelle produkter. Apple kan med andre ord bare indbygge understøttelse af nogle enheder for en sikkerhedsskyld eller til testformål.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der også er referencer til to nye iPhones (hvilket der også er i iOS 4.3), men ingen ny iPod touch.

Scroll ned for at se kommentarer