Amerikanske TIME Magazine har offentliggjort en artikel med en liste over de 50 mest indflydelsesrige gadgets nogensinde. Listen dækker alt fra lommeregnere, musikafspillere, telefoner og fjernsyn.

Der er hele 5 Apple-produkter på listen, heraf 3 i top 10. Apple er dermed den klart mest dominerende virksomhed på listen.

38. pladsen ligger Apples farvestrålende iBook - den der også blev kaldt clamshell, da den havde visse ligheder med en musling. Årsagen til at den er med på listen er, at den var den første bærbare computer med trådløs netværksteknologi.

25. pladsen finder vi iPaden, der fremhæves som den første rigtige tablet, som vi forstår begrebet i dag. Før iPaden var tablets nogle klodsede stylus-betjente enheder.

Næste Apple-produkt skal vi helt op til 9. pladsen for at finde. Det er den klassiske iPod, der er tale om. Den var en hel generations måde at høre musik på, og desuden introducerede den samme generation til Apples univers. I dem grad indflydelsesrig.

3. pladsen ligger Apples Macintosh-computer. I dag virker personlige computere som en selvfølge, men før Apples indtog på markedet var det ikke noget der eksisterede. Apple satte en ny standard med en kombination af en grafisk brugergrænseflade, en mus og en helt anden tilgang til kommunikation med en computer.

Ikke overraskende ligger iPhonen på 1. pladsen. Siden lanceringen i 2007 har den fundamentalt og for altid ændret den måde vi kommunikerer på, den måde vi bruger apps på, arbejder på og klarer mange andre dagligdags ting på. Den gjorde kort sagt den personlige og ultra bærbare computer til noget dagligdags for milliarder af mennesker - uanset om de så købte iPhonen eller en af de mange andre smartphones, der fulgte i den kølvand.

Et par underlige valg, mens andre oplagte mangler

TIME's liste indeholder en del overraskende og interessante bud på de mest indflydelsesrige produkter gennem tiden. De fleste er oplagte, omend man selvfølgelig altid kan diskutere rækkefølgen, men der er også et par stykker, der stikker mere ud. Det gælder eksempelvis virtual reality-brillen Oculus Rift der er helt oppe på 39. pladsen. Ingen tvivl om at det er et interessant produkt men eftersom den knap nok er kommet i handlen, er det nok lige tidligt at begynde at vurdere hvor indflydelsesrig produktet er på længere sigt. Tilsvarende er der nogle produkter som nok kun amerikanere kender og derfor i den store sammenhæng måske er en smule overvurderede.

Der er også nogle gadgets man savner på listen. Den elektriske guitar eksempelvis. Måske er det svært at nævne en specifik model, men den har da i den grad sat sit aftryk i historien. Det nærmeste vi kommer er Yamahas populære digitale piano, Clavinova. En anden gadget jeg savner er HP's LaserJet eller Apples LaserWriter, der virkelig satte gang i en revolution inden for muligheden for hjemmeprint i en kvalitet man tidligere skulle til trykkeriet for at få. Tilsvarende kunne Xerox's kopimaskine også godt have været på listen. Fax-maskinen har også haft stor indflydelse men falder nok på, at den i dag næsten er forsvundet fra markedet.

Du kan se hele top 50-listen hos TIME: The 50 Most Influential Gadgets of All Time

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.