The Verge har få fingre i et billede af en meget tidlig prototype på Apples oprindelige iPhone, der blev lanceret i sommeren 2007. Prototypen ligner slet ikke en telefon og er i hvert fald meget større. Billedet viser et såkaldt development board altså en plade, hvor man kan udskifte og teste forskellige komponenter uden at skulle have loddekolben frem hver eneste gang.

Pointen med et development board er at få styr på hardwarekomponenterne. Det er det stadie af udviklingen man kalder Engineering Validation Test (EVT). Først senere begynder man at se om man kan gøre det hele mindre og få til at passe ind i det ønskede design. En anden pointe kunne være, at ingeniørerne kan arbejde på hardware uden at kende det endelige produkts udseende, hvilket er med til at holde det hemmeligt.

Development boardet på billedet indeholder stort set alle de komponenter der var i den originale iPhone samt en række porte, der er beregnet til udviklingsbrug. På boardet er der eksempelvis kameramodulet, dolk-connectoren, hjem-knappen, SIM-kortholder og så videre.

Man kan også se en iPhone-skærm på billedet. En skærm der umiddelbart ser ud til at være ret identisk med den skærm, som den endelige iPhone fik. Ifølge oplysningerne fra The Verge kom nogle af disse boards uden skærm, hvilket gjorde det helt umuligt for eksempelvis en lydingeniør at vide hvordan den endelige produkt ville komme til at se ud.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.