"HD Audio" er et buzzword vi med garanti ikke har hørt det sidste til, omend en ny test nok køler interessen en hel del af. David Pogue, der er tidligere professionel musiker og har skrevet for New York Times, har testet den nye højtprofilerede HD Audio PonoPlayer til $400 som Neil Young står bag. PonoPlayeren har opnået massiv succes på KickStarter, hvor den har indsamlet hele $6,2 mio. Resultatet af anstrengelserne er nu klar. En gul trekantet musikafspiller.

PonoPlayeren er i en blindtest sammenlignet med en gammel iPhone. Lad mig bare afsløre med det samme, at PonoPlayeren taber.

Pogue kalder PonoPlayer for en moderne genfortælling af Kejserens nye klæder, og mener at den strider i mod al videnskabelig fornuft. Han har bedt 15 personer mellem 17 og 55 blindteste iPhonen og PonoPlayeren med hver to forskellige hovedtelefoner, hvorefter de skulle pege på, hvilken en de mente var bedst. Konklusion er klar: Langt de fleste foretrækker iPhonen. Den næste største gruppe kan ikke høre forskel, mens en mindretal foretrækker PonoPlayeren.

Det pudsige er, at producenten citerer en lang række professionelle musikere for at PonoPlayeren er markant bedre. Pogue beskylder dem for at fuske med testen. Producenten har nemlig testet afspilleren i en bil og ikke i et kontrolleret testmiljø. Desuden har producenten sammenlignet PonoPlayerens HD Audio-filer med MP3-filer med lav opløsning i en dårligere kvalitet end man får som standard i eksempelvis iTunes.

Så i stedet for at spende $400 på en ny musikafspiller, og dertil lægge et ukendt beløb for sange i HD Audio-formatet, er rådet fra Pogue at bruge pengene på at udskifte iPhonens medfølgende hovedtelefoner med nogle nye og bedre. Det vil give meget bedre lyd for pengene. Du kan læse hele Pogues dødsstød til PonoPlayer her.

Der har tidligere været rygter om, at Apple har vist interesse for HD Audio. Indtil videre, er der dog ikke sket noget. En test som denne viser også, at det nok ikke er HD Audio, der skal redde musikindustriens skrantende musiksalg. Det uanset om det så er Apple, Neil Young eller sågar Bono, dr står bag.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.