
Knap var blækket, der beskrev at Apple ville opgive Google og lancere egne 3D-kort i iOS 6, tørt, før Google hasteindkaldte til et pressemøde. Her præsenterede de deres egen 3D-kortløsning. Umiddelbart minder den meget om Apples løsning, som du kan læse mere om her: Kort i iOS 6 får fotorealistiske 3D-billeder.
Ideen er den samme. Ud fra luftfotografier af eksempelvis en by og nogle avancerede algoritmer, kan husene præsenteres i 3D i kort-appen.
Google føler sig presset
Det er ikke til at sige, hvilken en af de to løsninger der er den bedste, men der er ingen tvivl om, at Google føler sig pressede. De "ved" at Apple vil præsentere deres egen kortløsning på mandag, når WWDC-konferencen starter, og derfor har Google med kort varsel præsenteret deres egen løsning, for ikke at komme til at virke som en Apple-kopi. Nu håber Google tydeligvis, at det vil gå lige modsat. Når (læs: hvis) Apple på mandag præsenterer 3D-kort, så vil Googles faste støtter kunne sige, at det var Google først med. Spørgsmålet er bare, om Google har følt sig presset til at præsentere noget, der endnu ikke er klart. Det virker lidt forhastet at indkalde til et pressemøde om et produkt, man ikke har en lanceringsdag på endnu fordi det ikke er færdigt.
Vi har set forhastede udmelding før
Man så det samme i slutningen af 2009 og starten af 2010, hvor rygter om en ny magisk enhed fra Apple var på sit højeste. Mange forventede dengang at enheden ville hedde Slate, og pludselig var Microsoft hurtigt på banen og præsentere en slate-computer på en konference. Som vi alle ved kom enheden til at hedde iPad, og Microsofts slate så man aldrig mere noget til. De prioriterede at sende et signal om at være hurtigt ude med det sidste nye skrig, fremfor rent faktisk at være det.
Apple dropper Google
Der er nok en del mere substans i Googles udmelding, men tidspunktet virker påfaldende. Det er i hvert fald et klart signal om, at Googles og Apples samarbejde er ovre. Hvis Apple fortsat ville benytte Googles kort, havde Google ventet de par dage og ladet Apple præsentere de nye 3D-kort fra Google i forbindelse med iOS 6-præsentationen. Det har Google fuldstændigt taget brodden af, og det kan kun være fordi de er blevet forbigået.
Man kan så bare håbe at Apple dropper Google, fordi de mener at deres egen løsning er bedre, og ikke på grund af gammelt nag.
Google oplyser at 3D-kort kommer til iOS (og Android) snart, men det må være i en selvstændig app og ikke Apples egen kort app, de tænker på. De kunne være Google Earth som findes i App Store.
Scroll ned for at se kommentarer
@Martin
Du har lavet fejl mht. årstal i afsnittet om Slate-pc. Du mente nok 2009-2010 ;-)
Er der nogen dato på WWDC i år? Jeg har ikke umiddelbart set nogen fast dato, men har måske overset noget :p
@Jokimo
D. 11. juni ;-)
Er det ikke noget med at Foogle tjener rigtig mange penge på iOS platformen? Det kunne være en god grund både til bruset og til Googles reaktion
jeg personlig bruger kort app ret meget og specielt delen med bus information. så hvis apple kommer med en egen løsning håber jeg på at den indeholder.
navne og steder ligesom i google
trafik info om det offentlige
trafik info om det storre veje
en funktion som man kunne ønske sig er at man kan downloade / sikre noget kortdata som man gerne vil bruger senere uden at bruge data.. tænker på at man vil til paris og have kortet downloaded og kan bruge den smmen med telefonens GPS.. det ville være god...
ThomasL: der er flere gratis Paris kort i App store der kan bruges med GPS'en :-)
@ ThomasL
Det kan iPhonen og Maps faktisk allerede med et lille Nija trcik... se artikel der er skrevet her på siden for en hel del år siden! Det virker dog stadig upåklageligt!
https://onx.dk/tips-tricks/google-map-og-gps-uden-netadgang/