Den nærmest legendariske franske designer Philippe Starck afslører i et radioprogram, at han arbejdet sammen med Apple med henblik på design af et revolutionerende nyt produkt, som bliver lanceret inden for otte måneder.

Starck var en god ven af afdøde Steve Jobs. De mødtes en gang om måneden for at snakke. Noget der stod på i syv år, fortæller Starck.

Den produkt han nævner kan i princippet være hvad som helst, men tidshorisonten på otte måneder, det vil sige i slutningen af året, stemmer perfekt med rygterne omkring et kommende Apple-fjernsyn. Dog savner vi en forklaring på, hvorfor det ikke er Apples normale chefdesigner Jonathan Ive, der står bag. De kan selvfølgelig også have samarbejdet.

Starck har designet snart sagt hvad som helst blandt andet øretelefoner og en trådløs iPhone-højttaler. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at han bare taler i generelle vendinger, og hentyder til et produkt han har designet for et andet selskab koordineret eller vejledt af Apple.