iOS 7 bliver tilgængelig senere i aften. Apple har ikke meldt tidspunktet ud, men det plejer at være omkring klokken 19 dansk tid. Allerede nu kan du dog godt begynde at gøre din iPhone klar. Først og frmmest skal du tage en backup af indholdet på telefonen.

Det kan du lige så godt gøre nu, så sparer du noget tid senere, og kan dermed komme hurtigere i gang med den egentlige opdatering.

iOS vil være tilgængelig til iPhone 4 og nyere samt iPad 2 og nyere.

Sikkerhedskopi til iCloud

Når sikkerhedskopiering til iCloud er slået til, sker det automatisk når din iPhone er forbundet med Wi-Fi, sluttet til en strømforsyning og er skærmen er låst.

Du kan tjekke om iCloud er slået til ved at åbne Indstillinger og scrolle ned til iCloud. Her vælger du "Lagring & sikkerhedsk." Nederst på siden kan du slå iCloud-sikkerhedskopiering til. Bemærk, at hvis du slåt iCloud-sikkerhedskopiering til, bliver den automatisk sikkerhedskopiering til iTunes slået fra.

Vil du sikkerhedskopiere til iCloud, så husk at sætte iPhonen til opladning og sæt den på standby, huske også at den skal være på Wi-Fi. Dobbelttjek at der rent faktisk er sket en sikkerhedskopiering. Vær specielt opmærksom på, at dine data ikke fylder mere end de 5GB data man som standard har til rådighed.

iCloud sikkerhedskopierer kamerarullen, dokumenter, konti on indstillinger. Apps sikkerhedskopieres ikke, men skal geninstalleres manuelt. Data fra apps bliver sikkerhedskopieret.

Sikkerhedskopi til computer via iTunes

Den anden mulighed er den klassiske sikkerhedskopiering via iTunes. Start med at tilslutte din iPhone til computeren og åben iTunes. I højre side øverst, vil du i iTunes se en knap, hvor der står "iTunes Store". ved siden af den er der en knap, hvor der typisk står "iPhone", men det svinger lidt, alt efter hvilke og hvor mange enheder, der er tilsluttet. Tryk på denne knap. Har du en ældre udgave af iTunes, finder du din enhed i sidebaren i venstre side.

Nu er du få siden med generelle informationer om den tilsluttede iPhone. Her er der en stor knap der hedder "Sikkerhedskpier nu" eller "Backup now" etc. Tryk på den og vent til sikkerhedskopieringen er færdig. Du kan følge med i fremskridtet øverst i iTunes. Når der bare er et æble-logi er sikkerhedskopieringen færdig.

Sådan opdaterer du til iOS 7

Når din iPhone er sikkerhedskopieret, er den klar til opdatering. Det kan ske over the air, det vil sige direkte på iPhonen, eller via iTunes.

På iPhonen åbner du Indstillinger vælger Generelt og så Softwareopdatering. Når iOS 7 er klar, vil du kunne finde den her.

Alternativt kan du gøre det via iTunes, hvor iPhonen igen skal være tilsluttet (og ikke i gang med at sikkerhedskopiere). Her er der en knap, der tjekker om der er en ny udgave af iOS. Er der det, kan du opdatere.

Bemærk at der er MEGET pres på Apples servere, så det kan tage en rum tid at få hentet iOS 7. Der 100 millioner enheder, der skal hente 1,2 GB. Det er ret meget data der skal flyttes, så det kan ikke undgås, at der vil opstå flaskehalse. Kodeordet er tålmodighed.

Efter opdatering

Når opdateringen er færdig, vil du blive mødt en et nyt skærmbillede, der byder dig velkommen til iOS 7. Følg vejledningen på telefonen. Du skal blandt vælge om du vil slå lokalitetstjenester til etc.

Sidst i processen vil du blive spurgt om du vil indstille som en ny enhed eller gendanne fra en sikkerhedskopi. Du vil formodentligt gendanne fra den sikkerhedskopi, du lavede tidligere.

Når alt forhåbentligt er gået godt, er du klar til at udforske iOS 7. God fornøjelse.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.