Google motto "Don't be evil", vær ikke ond, har fået alvorlige ridser i lakken, efter at det er kommet frem, at Google har udnyttet et hul i Safari til iPhonen til at komme uden om privatlivsbeskyttelsen. Formålet har været, at spore folks webadfærd med henblik på at vise målrettede reklamer.

Som standard er Safari på iPhonen sat op til ikke at acceptere cookies, små filer der for eksempel kan bruges til at tracke ens webadfærd, fra tredjepart. Det vil typisk sige fra reklamenetværk og lignende. Der er dog en undtagelse, der gør, at Safari accepterer tredjeparts cookies, hvis brugeren interagerer direkte med denne tredjepart. Det kunne være ved at udfylde en webformular eller lignende. Det har Google udnyttet ved at tilføje noget kode til deres annoncer, så det så ud som om brugeren sendte en usynlig formular til Google. Derved fik Google tilladelse af Safari til at sætte tredjeparts cookies.

Apples kommentarer til sagen er meget kortfattig: "Vi er opmærksommme på, at tredjepart omgår Safaris privatlivsindstillinger, og vi arbejde på at få det stoppet.", udtaler en Apple-talsmand.

Google trækker i land, men benægter at der har været et problem

Efter at Wall Street Journal konfronterede Google med oplysningerne, har Google været hurtige til at trække i land. Metoden blev stoppet omgående, men samtidig beskylder Google også Wall Street Journal for at have misforstået situationen: "Vi brugte kendt Safari-funktionalitet til at tilbyde funktioner, som brugerne der er logget, ind selv har aktiveret", udtaler Google.

Det er dog langt fra i overensstemmelse med sandheden. For det første har Google nemlig brugt Safaris automatiske afvisning af tredjeparts cookies som argument for, at folk ikke behøvede at framelde sig Googles automatiske tracking, når de blev spurgt om det under registrering af deres konto. For det andet så har to Google-medarbejdere efterfølgende lukket den oprindelige smutvej i opensource-projektet WebKit, som er motoren bag Safari. Skal man tage Googles egne ord for gode varer, så har deres medarbejdere altså lukket en hul, som Google ikke mener er et hul, men "kendt Safari-funktionalitet".

Google er moralsk ude på meget dybt vand

Det korte af det lange er, at Google har omgået intentionerne med Safaris blokering af tredjeparts cookies. Om det så er sket via udnyttelse af et hul i sikkerheden eller via kendt funktionalitet, er underordnet, så længe det handler om Googles Don't be evil-mantra. God opførsel er som bekendt ikke relateret til hvad der juridisk er tilladt, men om det vi kalder moral. Når man fremstiller sig selv som havende god moral, så falder hammere endnu tungere, når det så viser sig, at man bruger beskidte tricks for egen vindings skyld lige som alle de andre.

Google er inde i en strid modvind omkring deres politik angående privatliv. De har for nylig varslet en ændring i deres betingelser for brug af deres forskellige services, så Google nu har mulighed for at sammenkøre stort set alle de informationer de har om brugerne fra eksempelvis YouTube, gmail og selvfølgelig Googles søgemaskine.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.