Der er nu kommet fuldt blus på produktionen af Apples nye iPhone 5s, skriver The Wall Street Journal. Apples kontraktproducent, Foxconn, producerer nu 500.000 iPhones om dagen, hvilket er det højeste antal nogensinde. Foxconn har nu gang i 100 produktionslinjer, der beskæftiger 300.000 arbejdere - alene til produktionen af iPhone 5s. Det betyder at Foxconns fabrikker nu er fuldt udnyttet.

Ifølge en leder på fabrikken er produktionen af iPhone 5s betydeligt vanskelige end tidligere iPhones. Hvor der førhen var omkring 500 arbejdere per produktionslinje, er der nu 600. Bare til at samle telefonen. Derudover er der en del beskæftiget med at producere flere af enkeltdelene.

For en uges tid siden kom der oplysninger om, at Foxconn vil stoppe produktionen af iPhone 5c (som også foregår andre steder) og udelukkende fokusere på iPhone 5s, som der har været langt større efterspørgsel på.

Der er altså håb for alle dem, der gerne vil have fingre i en iPhone 5s inden jul.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.