I sidste uge hævdede en ansat hos Foxconn, der producerer Apples iPhones, at de var gået i gang med at ansætte 18.000 nye medarbejdere forud for en forventet iPhone 5-lancering i juni. Udtalelsen fik stor opmærksomhed på nettet, da den var blevet fanget på kamera.

Allerede i denne uge er der dog modstridende oplysninger fra en anden ansat ved præcis den samme fabrik. Han hævder, at Foxconn planlægger deres arbejdsstyrke imod en iPhone-lancering til oktober.

Inden for en uge, har vi altså hørt to helt modstridende ting. Udtalelser er begge kommet fra folk, der står for ansættelsen af ny medarbejdere, så det kan bestemt ikke udelukkes, at de har en vis form for kendskab til Apples tidsplaner. Det kan dog lige så godt være, at det bare er vurderinger baseret på rygter og spekulationer. Uanset hvad, kan vi ikke bruge det til så meget, da de to oplysninger er modstridende.

Apple har traditionelt lanceret ny iPhone om sommeren, under deres årlige udviklerkonference (WWDC), men sidste år blev den nye iPhone først lanceret i efteråret. Der har været spekulationer om, hvorvidt det var en engangs forteelse eller om det er Apples nye strategi, at lancere iPhonen om efteråret.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.