Apple har sendt det første parti safirkrystaller fra den nye fabrik i Arizone til Kina for videre forarbejdning. Produktionen skulle eftersigende være begyndt i marts, men kører endnu ikke for fulde omdrejninger. Omtrent 100 ovne, hvor safiren produceres er i gang, men fabrikken ventes at skulle have 1.000 ovne, når den er fuldt udbygget.

OProduktionen fra de 100 ovne har resulteret i 2.200 kg safir der repræsenterer en værdi på omkring $1 million, som altså nu skal bruges i produktionen af et Apple-produkt i Kina. Vi ved stadig ikke hvilket produkt det drejer sig om, men i de små mængder kan der næppe være tale om glas til iPhones. Et smartur er langt mere sandsynligt, og det passer da også med at vi i går skrev, at produktionen af iWatch netop er startet.

Apple bruger allerede safir i flere produkter. Først og fremmest i kameralinsen i iOS-ehederne, og i hjem-knappen med integreret Touch ID på iPhone 5s. Det er dog småting, der næppe kan retfærdiggøre opførelsen af en hel fabrik, der i følge oplysningerne skal have en årlig produktion der snildt kan dække glas til alle de iPhones Apple sælger på et år.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.