Her dagen før den endelige frigivelse af den nye iPad i USA og et par håndfulde andre lande, er de første officielle anmeldelser nu offentliggjort. Som sædvanlig lader Apple udvalgte medier låne nye iPads inden den officielle frigivelse, mod at de først bringer deres anmeldelser dagen før.
Anmeldelserne er yderst positive og specielt skærmen og LTE-understøttelsen for ros med på vejen.
Verdens bedste skærm
Ifølge The Verge har iPaden verdens bedste computerskærm: "Jeg overdriver ikke, når jeg siger at det klart er den smukkeste computerskærm, jeg nogensinde har set på". Down- og uploadhastighederne er imponerende 22 mbps og 21 mbps. Batteriet lever nogenlunde op til Apples påstande.
Lynhurtig LTE
Macworld noterer at fysisk ligner den nye iPad den gamle. Også de var begejstrede for LTE, men oplevede lidt lavere hastigheder; 15-20 mbps. Kvaliteten af videooptagelse af "meget god" selv i dårlig belysning.
TechCrunch skriver af LTE er hurtig. "Hurtigere-end-min-WiFi hurtig". De får hele 40 mbps i download og omkring 20 den anden vej. "Når først du har set og prøvet den nye iPad, er der ingen vej tilbage."
Ingen revolution
Flere påpeger dog også, ganske som da iPad 2 kom frem, at der ikke er tale om nogen revolution. AllThingsD mener, at hvis man har en iPad 2, så er der ingen grund til at fare ud og købe den nye uden videre. NY Times mener ligefrem, at den skulle have været kaldt "iPad 2S". De mener ganske enkelt bare, at Apple har taget iPad 2, og opgraderet den over hele linjen.
Scroll ned for at se kommentarer
Hejsa
Var lige en tur forbi Apples hjemmeside og jeg kan se at de har ændret udsagnet omkring 4G på alle andre lande end USA og Canada til Ultra fast Wireless i stedet, det må anses som værende en indrømmelse på at Apple har jokket i spinaten.
Man må forvente at det giver en noget mere jævn anmeldelse her i DK når vi nærmer os lancering i næste uge. Hvilket egentligt er helt i orden eftersom at Apple bare kunne have taget sig sammen og lavet endnu en model til de markeder som anvender andre frekvenser til LTE. Det burde på ingen måde være den store tekniske udfordring, så det kunne da være rart med et konkret svar på hvorfor?
Det er trodsalt kæmpe markeder vi snakker om her, Europa, Asian og Australien.
En god vendinde som arbejder hos en Apple forhandler fortalte mig da også at det hoved sagligt er WIFI modellerne kunder skriver sig op til, og det er også kende tegnet for iPad2.
Jeg har selv den originale iPad med 3G men har aldrig haft sim kort i, så der kunne jeg have sparet. For mit vedkomne har jeg brugt min iPhone til hotspot eller også har der været en wifi løsning.
Efter min mening er det mere nice to have end need to have, og med en merpris på små 800 kr plus et data abonnement så skal man have et vist behov for at købe en iPad med 3G vil jeg mene.
Nu lover Apple ikke længere 4G i DK.
4G på den nye iPad min bare:)
http://www.apple.com/dk/ipad/#wireless
Hej med jer jeg vil bare høre om IPad 3 har den fulde Siri hvor man kan snakke med hende og spørge om mange ting. Eller er det kun dictation til beskeder og andre ting?
@Torben jeg skal også have en wifi only som udgangspunkt. Jeg har ikke haft ipad før, dog har jeg haft iphone 3g,3gs,4 og nu 4s
Det irritere mig bare at der ikke er assisted GPS i ipad med wifi, og da især hvis den får dens dataforbindelse via internetdeling gennem iphone4s som har assited GPS; det må da kunne overføres på en eller anden vis =/
Oh well .. håber på man kan preorder i .dks applestore i morgen. Så må vi se om jeg tager en 32 med wifi eller en 32 wifi/"4g" :D
Knuspar: jeg mener at iPad låner iPhone sin gps når du kobler dem sammen.
Jeg frygter ikke selv manglen på 4G på den nye iPad.
Jeg glæder mig dog til at se hvor meget mere den er hurtigere på 3G,
en iPad 2'en er.
iPad 2'en kan jo trække op til 7,2 mbit, hvor den nye iPad med DC-HSDPA kan trække 2 linjer á 21 mbit.
Man når jo nok ikke de 42mbit, men skulle man kunne trække 20mbit, er det da efter min mening også alt rigeligt til en tablet.
Vi har selv hver vores WiFi iPad 2, og har brugt iPhonen som hotspot, og det gider vi simpelthen ikke være afhængig af mere.
Så de to vi køber bliver begge 3G modellen.
@B.Holm
Jeg kan ikke være mere enig, m.h.t. 4G, jeg syntes at debatten er kørt helt af sporet.
For det første vil de fleste være på Wi-Fi langt det meste af tiden, og i Danmark har vi nogle ganske fornuftige hastigheder på 3G nettet. Jeg kan ikke forestille mig hvad der kan blive begrænsningen for brugen af ens iPad, med de downloadhastigheder der tilbydes.
Jeg er naturligvis nysgerrig, så hvis der er nogen der kan fortælle mig hvad begrænsningen er ved kun at kunne downloade med op til 42 Mbit, lytter jeg gerne ;0)
Dropper ipad denne gang. Har bestilt en android tab i stedet for:
Lenovo Thinkpad Tablet 64Gb med 3G, lækker business tablet med flash, adgang til filsystemet og usb port, hdmi, mini hdmi, samt sd card.
Men synes bestemt en iPad er et fantastisk stykke udstyr.
Her er den:
http://www.lenovo.com/products/us/tablet/thinkpad/
Jeg har også købt keyboard folio med en legendarisk thinkpad tastatur, og en pen til at tage håndskrevne noter.
@nerfak
Har heldigvis hverken brug for USB port, HDMI, eller SD kort, så jeg glæder mig meget til den nye iPad.
Skal jeg vise familien noget på TV'et, bliver det med Apple TV'en, med wireless mirroring. :)
Den fylder heller ikke noget at have med i tasken.
Og SD kortet kan jeg slet ikke se hvad jeg skulle bruge til.
Flytter helst alt trådløst. Så glæder mig til den nye "share feature" på iCloud. Ellers er det jo kun billeder jeg mest flytter, og det klares jo fint med Photostream.
Er selvfølgelig godt klar over der ikke er den vilde forskel i springet fra 2'eren til den nye, men fortrød nu ikke skiftet fra iPhone 4 til 4S, så tror heller ikke jeg fortryder dette skift. :)
Nerfak ikke for at kritisere - men jeg har ikke set et produkt i nyere tid der leveres med en styles (pen) som har været godt. Kan ikke se hvad man skal bruge den til medmindre man tegner på skærmen..