I aften handler TV2s forbrugerprogram, Basta, om problemer med at få opbyttet defekte iPhones med henvisning til, at de er fugtskadede. iPhonen har fire væskeindikatorer, der bliver røde, hvis telefonen udsættes for fugt. En del iPhone-brugere har oplevet at fået afvist reklamationer over skader, med henvisning til røde væskeindikatorer. Problemer er enten af mange af skaderne intet har med væske at gøre (for eksempel en revne i bagsiden) eller at brugerne ikke mener, at iPhonen har været udsat for fugt/væske.

Problemet er sådan set ikke nyt. Her på iPhoneguide har det jævnligt været diskuteret i forum det sidste halvandet år.

TV2s indslag er altså hverken nogen nyhed eller overraskende, men det er klart, at det skaber lidt mere opmærksomhed når TV2 går ind i sagen, end når det blot nævnes her på siden. Telia, som er med i programmet, har i hvert fald efterfølgende ændret deres procedure, hvilket du kan læse mere om hos Telia. Det er jo helt grotesk, at et firma som Telia i i hvert fald 5-6 måneder bryder reglerne og først ændrer dem, når deres fejl bliver udstillet på TV.

Læserne er velkomne til at debatere aftenens udsendelse i kommentarerne herunder.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.