I denne måned er der sket en mindre revolution i USA. For første gang nogensinde bruger folk mere tid i apps end på netbrowsing. Det er ikke fordi folks netforbrug er faldet, tværtimod det er steget 16%, tiden brugt i apps er bare eksploderet. Siden juni sidste år, er der stort set sket en fordobling i den tid folk bruger i apps. Årsagen til stigningen siden sidste år er, at antallet af sessioner er steget snarere end at længden af de enkelte sessioner er steget. Folk går altså oftere ind i en app nu sammenlignet med tidligere.

Man skal bide mærke i, at det ikke kun er netbrowsing på telefonen, der sammenlignes med. Det er det daglige tidsforbrug på nettet uanset platform der er målt. Tidsforbruget i apps er målt på iOS, Android, BlackBerry, Windows Phone og J2ME.

Ikke overraskende er det primært spil, som folk bruger tid på efterfulgt af social networking, nyheder og underholdning. Det er nok ikke forkert at hævde, at brugen af internet (og tilstrækkeligt hurtige og billige forbindelser) har været en af de primære drivkræfter i den voldsommme udbredelse af computeren vi har set de seneste 10 år. På tilsvarende vis må man antage at det er apps, der har været den primære drivkraft i den eksplosionsagtige popularitet smartphones har oplevet de seneste 3-4 år, hvor de er gået fra ingen ting til total dominans. I hvert fald i vores del af verden.

Kilde: Flurry

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.