En gang sad RIM's BlackBerry tungt på det amerikanske erhvervsliv og de amerikanske myndigheder. At forestille sig, at de ansatte brugte noget som helst andet end BlackBerry var utænkeligt. Sådan er det ikke længere. Siden iPhonen kom frem og er steget i popularitet, har den også fundet vej til erhvervslivet.

De amerikanske myndigheder dropper også BlackBerry på stribe, skriver 9to5mac. Inden for en måned to amerikanske agenturer med 18.000 ansatte meddelt, at de skifter fra BlackBerry til iPhonen. I begge tilfælde begrundes det med, at BlackBerry ganske enkelt ikke længere er god nok til opgaven.

Først var det "U.S. Immigration and Customs Enforcement", en føderal politienhed under Department of Homeland Security der droppede kontrakten med RIM. Dets 17.600 ansatte, skal nu til at bruge iPhones i stedet. De har ellers brugt BlackBerry i otte år, men udtaler at "BlackBerrys teknologi ikke længere kan leve op til agenturets teknologiske krav".

Senest har U.S. National Transportation Safety Board meddelt, at de også går væk fra BlackBerry og over til iPhonen. En talsmand fra National Transportation Safety Board siger at deres "BlackBerry fejler både på de forkerte tidspunkter, og i et uacceptabelt antal". Vi har brug for "effektive, pålidelige og stabile kommunikationsmidler til at klare vores primære opgave", supplerer han.

BlackBerrys administrerende direktær, Thorsten Heins, udtaler, at han stadig har stor forhåbninger til at den nye BlackBerry 10 vil finde vej til myndighederne. Han regner med at 400.000 regeringsansatte vil opgradere deres BlackBerry til den nye model.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.