Flashback-trojaneren der var meget omtalt for et års tid siden, huserer nu igen på Mac. Eller huserer stadig skulle vi måske snarere skrive. Den er nemlig aldrig blevet udryddet helt til trods for at den altså har været kendt i over et år.

Trojaneren, et bestemt stykke skadelig software, udnytter en sikkerhedshul i en ældre version af Java. Hvis man besøger en ondsindet hjemmeside, kan man risikere at trojaneren installerer sig selv uden varsel.

Det er egentligt meget nemt at undgå Flashback, da man bare skal sørge for at ens Mac er opdateret - og selvfølgelig være lidt varsom med hvilke hjemmesider, man besøger.

Det er dog langt fra alle, der er det. Ifølge en antivirusproducent, hvis udmeldinger man altid skal tage med en gran salt, er der omkring 600.000 inficerede Mav's på verdensplan. Næsten seks ud af ti befinder sig i Nordamerika.

Flashback er jævnligt blevet modificeret og den seneste udgave udnytter et hul i java, som Apple lukkede i sidste uge. Man skal være opmærksom på, at Flaskback ikke er en virus. Dermed kan den ikke sprede sig selv. Det er altså kun en risiko, hvis man besøger hjemmesider, hvor ejeren aktivt har valgt at foretage en installation af trojaneren. Det bedste råd er (ud over muligheden for helt at slå java fra), at være lidt kritisk i forhold til hvilke sider, man besøger.

Du kan tjekke om du har Flashback på din computer ved at køre disse to kommandoer i Terminalen:

defaults read /Applications/Safari.app/Contents/Info LSEnvironment

defaults read ~/.MacOSX/environment DYLD_INSERT_LIBRARIES

Hvis begge kommandoer resulterer i denne fejlmeddelelse, er din computer ikke inficeret: "The domain/default pair of (/Applications/Safari.app/Contents/Info, LSEnvironment) does not exist"

Læs eventuelt mere hos F-sucure.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.