De fleste har vel efterhånden vænnet sig til, at Flash ikke virker på iPhonen eller de andre iOS-enheder. Da de fleste (seriøse) videoudbydere efterhånden også tilbyder video via en HTML5-afspiller, eller ligefrem helt har droppet Flash-afspilleren til fordel for udelukkende HTML5, bemærker man faktisk ofte slet ikke, at Flash er fraværende. Derfor virker det også en kende for sent, at Adobe nu lancerer Flash Media Server 4.5 og Flash Access 3.0 (pressemeddelelse), som kan streame direkte til iOS-enhederne. Adobes produkter bruges af indholdsudbydere af Flash-video, hvor det nye altså er, at indholdet nu kan ompakkes, så det kan afspilles uden Flash.

Problemet for Adobe er, at alle (seriøse) indholdsudbydere allerede har set det usmarte i at tilbyde dobbelte streams; en via Flash og en uden Flash. Det kan godt være, at Adobe nu løser det problem, så indholdudbyderne meget nemt kan klare begge del på én gang. Men den rigtige løsning har jo hele tiden ligget lige for. Hvis det er et problem med dobbeltstream og to formater, så er løsningen jo at droppe den ene, hvilket vil sige Flash, da det ikke når ud til alle. Det har en del medier som sagt allerede gjort, så derfor kommer Adobes opdatering for sent. Der er selvfølgelig andre medier, der stadig kører med to separate løsninger og de vil selvfølgelig få optimeret deres arbejde med den nye løsning. Dog virker det lidt underligt, at Adobe er nødt til at introducere en dobbeltløsning for at kompencere for, at deres egen Flash-løsning ikke længere er tilstrækkelig til at nå ud til alle folk.

Det virkelige problem er heller ikke så meget video, der der som sagt findes et klart alternativ til det. Problemet er den interaktive Flash, som ikke er omfattet af Adobes nye løsning. Ikke at ret mange hjemmesider bruger Flash til noget fornuftigt, men af og til dukker der en op, hvor man beklager sig over, at den ikke virker på iPhonen - eller også finder man bare en konkurrerende side, der tilbyder det samme uden Flash.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.