Et halvt år efter lanceringen af iPhone 5s med Touch ID, er Samsung nu også klar med en telefon med fingeraftrykslæser. Galaxy S5 der kan købes fra 11. april er i ovenstående video blevet sammenlignet med iPhone 5s hvad angår netop fingeraftrykslæseren.

Som man kan se er det to fundamentalt forskellige metoder, der benyttes. Apple benytter som bekendt en metode, hvor man holder fingere over aflæseren, mens Samsung benytter en metode, hvor man fører fingeren ind over aflæseren. Apple har fået megen ros for at deres metode er meget præcis og af videoen fremgår det da også, at det med at føre en finger ikke er nær så smidigt. Fejlmarginen er ganske enkelt for stor hos Samsung, hvis ikke man gør det på præcis den rigtige måde, mens Apples metode tillader at man holder fingeren som man vil.

Modsat Apple vil Samsung benytte fingeraftryksgenkendelse mere vidtgående, som for eksempel til mobilbetalinger etc. Det øger selvfølgelig kravene til pålidelighed såvel som sikkerhed. Da Apples iPhone 5s kom frem gik der ikke længe, før det lykkedes nogle at snyde fingeraftrykslæseren. Det bliver spændende at se, om Samsung klarer det bedre. Generelt set virker det dog ikke som om fingeraftryksteknologi i telefoner er 100% moden endnu.

Hvad mener læserne? Er fingeraftryksteknologi mere en gimmick end egentlig brugbar i praksis?

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.