Siden Apple og Samsung begyndte at støde sammen i retssalene, har Apple arbejdet på at gøre sig uafhængig af Samsung, der ellers har været en af Apples nærmeste samarbejdspartnere. Apple har været Samsungs største kunde og lagt adskillige milliarder dollars i Samsungs kasse hvert år. Samsung har eksempelvis udviklet og produceret de chips Apple tidligere har brugt i iOS-enhederne. Samsung har også stået for produktionen af Flash-hukommelse og skærme.

Apple har dog fundet flere alternative leverandører at både skærme, RAM og Flash-hukommelse, og senest har Apple droppet Samsungs chip-udvikling, fordi Apple har lavet deres egen. Samsung er altså gået fra at udvikle Apples chips til blot at producere dem. Også dette ser dog ud til at få en ende snart.

China Economic News Service skriver, at Apple arbejder på at lade Taiwan-baserede TSMC stå for hele produktionen af Apples quad core-chips. Den første prøveproduktion skulle starte her i november, mens den egentlige produktion går i gang i første kvartal næste år.

Apples skifte bort fra Samsung skyldes ikke alene de juridiske kontroverser, men også at Samsung ikke længere kan levere det bedste af det bedste. Det har vi eksempelvis set for iPhonens skærm, men også chip-produktionen kan findes bedre andre steder. TSCM kan eksempelvis tilbyde en mere effektiv 20 nm-produktionsproces sammenlignet med Samsungs 32 nm-teknologi, der benyttes i den revidere A5-chip samt A6, som findes i den nye iPhone 5.

Der har tidligere været rygter om, at ville købe TSMC, som dog har afvist Apples bud. TSMC er dog indstillet på, at dedikere hele fabrikker til produktionen for en enkelt kunde, hvilket noget altså tyder på, at Apple vil benytte sig af.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.