Facebook har udsendt en opdatering, der skulle løse et problem med at appen bruger ualmindeligt meget batteri. De medfølgende release notes nævner ikke noget om at problemet skulle være løst, men en af de ansvarlige udviklere har skrevet et blogindlæg hvori har beskriver problemet og løsningen.

Der har været to årsager til det høje batteriforbrug. Dels det han kalder et CPU-spin i netværkskoden, og dels noget baggrundslyd der holdt appen i live selvom den ikke var åben.

Et CPU-spin forklares som noget kode der lægger beslag på processorkraft uden at have nogen effekt på noget. Derfor bruges der unødig strøm. Denne kode er nu fjernet.

Det andet problem er relateret til afspilning af lyd. I visse tilfælde har dette holdt appen i live, som om der blevet afspillet stille lyd, selvom den i virkeligheden ikke blev brugt. Det er faktisk et gammelt trick udviklere har brugt for netop at holde appen i live. Ved at åbne en audio-session med stille lyd, kan man nemlig netop sørge for at en app bliver ved med at være aktiv, hvor den ellers ville blive inaktiv. Den åbne session holder appen i live, så den kan lave andre ting i baggrunden. Det koster selvfølgelig også på batteritiden, så derfor har Facebook fjernet dette.

Samlet set skulle de to ting forbedre Facebook-appens batterieffektivitet betydeligt.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.