FireCore, der også står bag den populære Infuse-app, har frigivet en opdateret udgave af aTV Flash, der gør det muligt at køre version 15.2 af Kodi på den oprindelige Apple TV 1. generation. Det er en speciel udgave af aTV Flash, der er tale om kaldet Kodi-edition. Kodi er en mediecentersoftware ala Plex.

Forskellen på den originale aTV Flash (kaldet Silver) og den specielle Kodi-edition er, at hvor den originale version installerer sine ting side om side med Apples egen firmware, så erstatter Kodi-edition enhedens firmware helt og aldeles.

Installeringen tager omkring 5 minutter og foregår via en USB-pind. Fortryder man og vil tilbage til den originale firmware, har udviklerne inkluderet en mulighed for gendannelse, så man til enhver tid kan gå tilbage.

aTV Flash (Kodi-edition) inkluderer blandt andet support for 1.080p video. Det kræver dog at man udskifter video-kortet i sin enhed. Da Apple videokort samtidig inkluderer Wi-Fi, betyder en udskiftning at kortet med et nyt, at man enten også skal anskaffe en USB Wi-Fi-dongle eller nøjes med en kablet forbindelse til enheden, da det nye kort ikke har indbygget Wi-Fi.

Du kan læse mere hos FireCore, hvor du også kan købe aTv Flash.