Dette gælder også iPhones. Det eneste man skal gøre er, at besøge 3's side og indtaste iPhonens IMEI-nummer. Dette nummer finder man under Indstillinger -> Generelt -> Om.

3 sender så besked til Apples aktiveringsserver, og når der er på plads efter et par timer, skal man tilslutte iPhonen til iTunes og synkronisere. 3 skriver, at man skal indsætte et simkort fra et andet selskab inden man synkroniserer, men min erfaring er, at det ikke er nødvendigt. Men selvfølgelig er det noget nemmere, at tjekke om oplåsningen rent faktisk er sket, hvis der sidder et andet simkort i iPhonen.

Hvorfor 3 pludselig fjerner simlåsen fra deres telefoner eller om de fremover vil sælge dem uden simlås, melder historien intet om, men jeg har kontaktet 3 for en uddybning. Hidtil har det kostet 500 kr at få sin telefon låst op i bindingsperioden.

Opdatering

3 har stadig ikke svaret på min henvendelse, men det lader til at 3 har valgt at låse folks telefoner op, fordi selskabets net er gået ned på grund af en planlagt opdatering af nettet. Dermed får deres kunder mulighed for at benytte deres telefon med et andet selskab. Det betyder så nok også, at 3's tilbud er midlertidigt. Derfor handler det om at slå til nu, inden muligheden er væk igen.

2. opdatering

Jeg har snakket med forskellige folk, og noget tyder på, at muligheden for gratis oplåsning hos 3 ikke er fra i dag, men rent faktisk er fra den 12. oktober. Det betyder enten, at 3 allerede den 12. viste, at der kunne opstår problemer med deres net i dag, og derfor ville være lidt på forkant med situationen. Eller at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Men hvorfor har 3 så lusket tilbuddet om oplåsning ud ad bagdøren uden at informere deres kunder via mails? Er det mon fordi 3 i virkeligheden slet ikke ønsker at deres kunder benytter sig af tilbuddet, men at de ved at tilbyde det, efterfølgende kan sige, at de har gjort hvad de kunne for at hjælpe kunderne? Sagen virker en anelse speget, og det hjælper ikke på det, at det stadig er umuligt at få en kommentar fra 3.

Opdateringer: 3 sælger nu alle iPhones uden simlås, hvorfor de har fjernet deres tjeneste med oplåsning.