Denne iTree dock er en udhulet træstamme, der tjener som en fuldt ud velfungerende dock til iPhone og iPod. Træstammen er rent faktisk udhulet med en speciel teknik og udstyret med højtalere. Skaberne af denne noget store dock, KMKG Studio, har arbejdet sammen med den østrigske højtalerfabrikant Lenz, for at sikre sig, at iTree ikke blot er smuk, med også kan levere en fremragende lydkvalitet. iTree hænger fra loftet i nogle tynde gennemsigtige liner, så det ser ud som om, at det svæver foran væggen.

Man kan kontakte KMKG for at få lavet sit eget iTree. Man kan selv vælge, hvilken slags træ det skal laves af, og længden på det. Så her er altså mulighed for at få skræddersyet anlægget og dermed få et stykke natur og kunst i ét indenfor i hjemmet.

Læs mere her: itree.kmkg.org