Europa-Kommissionen dropper sag mod Apple Music

Europa-Kommissionen har ikke formået finde bevis for, at Apple og pladeselskaberne har aftalt at afskaffe gratis stream i branchen, som eksempelvis Spotify tilbyder. Det skriver Re/Code.
Folk fra Europa-Kommissionen har talt med forskellige pladeselskaber samt folk fra streaming-branchen, uden at have kunnet finde tegn på noget som helst mistænkeligt, hvorfor de indstiller efterforskningen.
Til gengæld har de indledt en ny efterforsking af Apples vilkår for konkurrerende musik-tjenster i App Store.
Balladen er opstået fordi der forud for lanceringen af Apple Music var rygter om, at Apple ikke ville tilbyde en gratis tjeneste (hvad de som bekendt heller ikke gjorde), og at Apple også ville forsøge at stoppe konkurrenternes gratis tilbud, fordi Apple mente, at det var skadeligt for branchens indtjening. Noget Europa-Kommissionen altså ikke har kunnet finde belæg for.