Ifølge Guinness World Record's er Microsofts Kinect verdens hurtigstsælgende stykke forbrugerelektronik. "Vi kan bekræfte, at ingen andre forbrugerelektronikenheder har solgt mere over en periode på 60 dage", udtaler de således om Kinect. Kinect solgte ifølge Guinness 8 millioner enheder i de første 60 dage.

Noget tyder dog på, at den rekord er blevet overgået af iPhone 4S. Apple har netop fremlagt salgstal for iPhones i fjerde kvartal sidste år - det kvartal, hvor iPhonen blev lanceret. De lød på lige over 37 millioner enheder. Det tal dækker dog alle iPhones og en betydeligt længere tidsperiode end 60 dage.

Ud fra gennemsnitsprisen per solgt telefon (ASP, som du kan læse mere om her: Apple er helt upåvirket af konkurrenter og konjukturer) kan man nogenlunde beregne, hvor står en andel iPhone 4S udgør af det totale salg. Det har Consumer Intelligence Research gjort, og er kommet frem til, at iPhone 4S udgjorde 89% af det samlede salg. Det svarer til 33 millioner iPhones.

Nu var iPhone 4S ikke til salg i hele kvartallet, men kun i 78 dage. Det giver et gennemsnitligt salg af iPhone 4S på 423.000 om dagen i de 78 dage. Ganger man det med 60 får man 25 millioner. Holder regnestykket, er salgstallene for Kinect altså overgået med stor margin. Så stor, at der er rigeligt plads til fejlskud i beregningerne undervejs. Selv hvis kun halvdelen af alle solgte iPhones i kvartallet var iPhone 4S, ville rekorden være i hus.

Et er et overslag over salget, det kan Guinness selvfølgelig ikke bruge til noget, noget andet er officielle tal. Det eneste Apple har meldt ud er, at iPhone 4S solgte fire millioner i løbet af de tre første dage. Meget mere får vi nok ikke fra Apple, der nok har andet at gå op i, end at erobre Guinness-rekorder. Så måske for Kinect lov til at beholde deres rekord lidt endnu.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.