Et lækket billede på det kinesiske sociale medie Weibo hævdes at forestille den kommende iPhone 7 (4,7 tommer-modellen), der forventes engang til efteråret.

Billedet er fint i tråd med hvad rygterne har talt om i et stykke tid, nemlig at iPhone 7 i det store hele kommer til at ligne iPhone 6/6s, men får relokerede antennebånd. Af billedet fremgår det også at kameraet endnu engang vil stikke ud, og umiddelbart ser det også en smule større ud end det nuværende omend det er svært at bedømme.

Det mest interessante er dog det ekstra hul mellem kameraet og LED-blitzen. På den nuværende iPhone er det kun ét hul - en mikrofon - mens der på billedet af den mulige iPhone 7 er to huller. Der spekuleres i at det ekstra hul er til en laserbaseret autofokus, der skal gøre kameraet bedre til at fokusere da laseren ret nøjagtigt kan måle afstanden til motivet. En funktion der i øvrigt så småt er vd at vinde indpas på flere Android-mobiler også.

Hvad billedet desværre ikke viser er forsiden eller bunden af enheden. Det er derfor stadig uklart - under antagelse af at billedet er ægte - om Apple beholder jack-stikket eller dropper det som nogle rygter har peget på.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.