Den kinesiske hjemmeside M.I.C. Gadget har postet en video af hvad de påstår forestiller den kommende lille fire tommers iPhone. Det skulle være en af de første demoeksemplarer fra Foxconns fabrik.

Tager man dem på ordet, vil den lille nye iPhone, der har været rygter om bliver lanceret her i foråret, ligne den almindelige iPhone 6 eller 6s på en prik, bare i en mindre udgave altså. Det er også præcis hvad rygterne har peget i retning af. Ellers er det svært at sige noget mere konkret.

Det hele står og falder dog med, at videoen er ægte. Umiddelbart er det svært at vurdere størrelsen. Man kan sammenligne med hjemknappens størrelsen, men jeg skal ikke gøre mig klog på, om det bare er en almindelig iPhone 6 eller iPhone 6s, der viser i videoen, som nogle kritikere ellers har påstået. Hjemmesiden har tidligere lækket ægte billeder af komponenter til iOS-enheder, så de har potentielt kilderne i orden. Ofte bringer de dog også rygter, der viser sig ikke at holde vand.

Hvad tror du? Er det den kommende lille fire tommers iPhone vi ser i videoen?

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.