Er det et hint fra Apple? Udviklere kan nu registrere 100 Apple TV til betatest

Apple har lavet en ændring i deres udviklerprogram, der er meget interessant med Apple TV in mente. Hidtil har hver udvikler kunne registrere op til 100 enheder som kvalificeret til at afvikle betasoftware på.
Efter lanceringen af iOS 9 beta i mandags, ændrede Apple dette, således at hver udvikler nu kan registrere op til 500 enheder fordelt med 100 på hver type enhed: iPhone, iPad, iPod, Apple Watch og Apple TV. Specielt det sidste er interessant.
Hvorfor skulle udviklere dog have brug for at teste betasoftware på 100 Apple TV-enheder? Kun hvis det rent faktisk var muligt at udvikle apps eller andet til Apple TV giver det tiltag mening. Ideen med at kunne bruge Apples betaudgaver af iOS er nemlig ikke så meget at kunne teste softwaren i sig selv, men at kunne teste sine egne apps. Derfor er det interessant, at Apple nu tillader 100 Apple TV-enheder per udvikler.
Vi kan selvfølgelig ikke vide, om der er andre årsager, men det peger i den grad i retning af, at det snart bliver muligt at udvikle apps til Apple TV, som derved får sin egen App Store.
Noget rygterne også har talt om længe.
Scroll ned for at se kommentarer
Hmm, er det ikke en overtrædelse af betingelserne for Apple developer aftalen, sådan at publicere information direkte fra deres developer portal?
@Lykkeberg
Jeg publicerer ikke information fra deres (lukkede) developer portal. Jeg citerer fra den åbne del, som enhver har adgang til offentligt: https://developer.apple.com/support/account/
Med andre ord frit tilgængelig information, der ikke er omfattet af developer-aftalen om fortrolig information.