Engang kunne alle producere Mac-computere

Der var engang, hvor man kunne vælge og vrage mellem et halvt hundrede forskellige Mac-computere fra forskellige producenter. Ikke meget ulig hvordan det fungerer for Windows-computere. Sådan er det ikke længere. Her får du historien.
Apple blev grundlagt i 1977 og op gennem 1980'erne konkurrerede de med blandt andet IBM om markedet for personlige computere (PC'er). De to selskaber havde hver deres platform og tilhørende hardware. Efterhånden begyndte der at dukke klon-producenter op. Det vil sige selskaber, der klonede Apples eller IBM's firmware og derfor kunne producere computere der kunne køre den samme software som originalen - bare billigere. IBM mistede hurtigt kontrollen over deres egen platform og kunne se selskaber som Compaq og Packard Bell overtage markedet med deres kloner af IBM's computere.
Apple var bage for at det samme ville ske for Mac-platformen og brød sig derfor ikke om klon-producenterne. Apple ville holde det lukkrative salg selv og gjorde sig derfor store anstrengelser for at gøre livet for klonproducenter så svært som muligt. Der blev brugt både juridiske og tekniske midler og i praksis var det umuligt at producere en Mac-klon billigere end Apples egne computere.
Apple tillader kloner
Det ændrede sig dog i midten af 1990'erne. Apple sad dengang på 7% af computermarkedet og ledelsen fik den ide, at det ville øge Apples markedsande betydeligt, hvis Apple begyndte at tillade produktionen af Mac-kloner på licens. Apple brød sig altså ikke om uautoriserede kloner, men gerne kloner hvor Apple fik del i indtægterne. Licensen blev fastsat til $50 per solgt computer, hvilket i nutidspenge svarer til omkring 675 kroner. Apples pointe her var, at Mac-platformen ville blive mere udbredt samtidig med at Apple tjente flere penge på andre producenters computere.
Licenseringen foregik ved at Apple solgte ROM-chips med den nødvendige firmware til andre, som så byggede computere med egen hardware. Det var der en del, der kunne se fidus i. Op mod 50 forskellige producenter begyndte at producere officielle Mac-kloner, der var 100% kompatible med macOS 7, som styresystemet hed dengang.
Får klode fødder
Det hele endte dog nærmest hurtigere end det startede. Allerede efter et års tid begyndte Apples ledelse at få kolde fødder. Klonproducenterne holdt sig ikke til de billige computere som det var tiltænkt, men var begyndt at producere high-end Mac's, der kanibaliserede Apples egne computere med høj fortjeneste.
I 1997 kom den oprindelige Apple-stifter Steve Jobs tilbage til Apple efter nogle år ude i kulden. Jobs fik lukket ned for licensprogrammet og da det udelukkende var knyttet til macOS 7, blev frigivelsen af macOS 8 dødsstødet. Klonproducenternes computere kunne ikke længere afvikle nyeste udgave af macOS og de havde ingen mulighed for at sende ny hardware på gaden, der kunne. Apple købe den største af klonproducenterne, Power Computing, for $100 millioner og sad igen alene på hele markedet.
Hel død var ideen om kloner dog ikke. I 1999 var Apple tæt på at indgå en licensaftale med Compaq, der dengang var verdens største producent af Windows-computere. Det havde været et scoop for Apple, men det blev aldrig til noget.
Nu kan alle lave deres egen klon
I 2006 skiftede Apple fra PowerPC-arkitekturen og over til Intel, hvilket i praksis har gjort det muligt (med ganske få forhindringer) at installere macOS på enver standard-pc. Det har dog ikke rigtigt fået nogle klonproducenter på banen, selvom det nu er meget nemt at prioduere en Mac-klon. En enkelt producent, Psystar, har forsøgt at sælge kloner med macOS præinstalleret, men Apple har fået stoppet det juridisk. Til gengæld gør folk det selv i stor stil. Det er det man kalder en Hackintosh.
Jeg har selv samlet en Hackintosh, og det fungere ganske godt. Det kan du læse mere om i min artikelserie: Sådan bygger du en Hackintosh