Rygte: Endnu tyndere MacBook Air på vej

Apple har planer om at introducere en ny MacBook Air på næste års WWDC-konference, der typisk afholdes i starten af juni. Det mener Economic Daily News, der hører hjemme i Taiwan.
Ifølge oplysningerne vil den nye Air være tyndere og få en større skærm. Den nuværende Air har en skærm på 11 og 13 tommer, mens den fremover vil få 13 og 15 tommer. Det er uklart om Apple også holder fast i 11 tommer-udgaven.
I øjeblikket skulle Apple være i gang med at få underleverandører produktion af de nye mindre komponenter på plads.
Tidligere i år lancerede Apple en ny MacBook med en skærm på 12 tommer, og mange havde forventet, at den ville overtage Air'ens plads i sortimentet. Det kan også være det, der er tilfældet med disse rygter. Måske er det netop en 13 tommer og en 15 tommer udgave af denne nye MacBook, der er på vej, men at der bare er opstået lidt forvirring omkring navnet. Det kan også sagtens tænkes, at den nye MacBook bare skifter navn til MacBook Air.
Economic Daily News bringer ofte rygter om kommende Apple-produkter, men tger fejl lige så tit som de rammer plet, så man skal ikke nødvendigvis tage de nye oplysninger alt for bogstaveligt.