Flere amerikanske butikskæder begynder nu at installere iBeacons i deres butikker. Drugstore-kæden "Duane Reade" har således opsat iBeacons i ti af deres butikker i New York. Som i flere andre tilfælde er ideen at kunne gøre opmærksom på tilbud, rabatter og tilbyde produktinformation til de kunder, der har butikkens app installeret.

iBeacon-teknologien er opfundet af Apple, og forventes at blive en af de helt store ting i de kommende år. Det går ud på at en lille sender, kaldet en iBeacon, via BlueTooth notificerer enheder med iOS 7 om deres tilstedeværelse ved at udsende et signal med en given unik ID. Pointen er, at når iPhonen opfanger signalet, så ved den tilhørende app, at den er den er relativt tæt på den givne iBeacon.

Supermarkedskæden Walmart, der har været meget ivrigt med at integrere iPhonens muligheder i butikkerne, er også sprunget på vognen og er begyndt at teste teknologien, der dog endnu ikke er ude i butikkerne.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.