Er de konstante opladninger af ens iPad noget man kan mærke på pengepungen? Det har Electric Power Research Institute undersøgt. Resultatet er en smule overraskende.

Under antagelse om, at man foretaber en fuld opladning hver anden dag (eller en halv opladning hver dag), bruger den nye iPad kun 12 KWh på et helt år. Det svarer til omkring 25 kroner i strøm eller under 7 øre om dagen. Med andre ord ubetydeligt.

Til sammenligning bruger iPhones omkring 2,2 KWh om året svarende til 5 kroner. Det koster altså under halvanden øre om dagen i strøm at holde den kørende. Dermed bruger iOS-enhederne væsentligt mindre strøm end mere traditionelle enheder. Et 42" plasma-TV bruger næsen 30 gange så meget strøm på et år som en iPad. En gennemsnitlig bærbar computer bruger mere end fem gange så meget strøm på et år som en iPad.

Der er altså en tydelig miljøgevinst ved at at skifte fra desktop til bærbar til tablet, da strømforbruget falder betragteligt, primært på grund af skærmens mindre størrelse.