Endnu et punktum er blevet sat i Apples sag mod Samsung i USA, og vi nærmer os nu enden. Dommer Lucy Koh har afgjort, at Samsungs overtrædelse af Apples patenter ikke skete med fuldt overlæg. Apple må derfor "nøjes" med den omkring ene milliard dollars, de allerede har fået tilkendt i erstatning. Var dommeren derimod kommet frem til at Samsungs havde handlet med fuldt overlæg, var erstatningen blevet tredoblet.

Hvad der præcist skal til før man kan sige, at nogle har handlet med fuldt overlæg er lidt uklart. Dommeren er i hvert fald kommet frem til, at Samsungs forklaring om, at de troede at Apples patenter var ugyldige, holder. Apples patenter var gyldige, men Samsung troede bare de var ugyldige, og derfor slipper de får den helt store straf.

Dommer Koh kom også frem til, at Samsungs ønske om en helt ny retssag ikke bliver til noget. Sagen er gennemført på en fair måde, og begge parter har haft lige muligheder for at fremlægge deres synspunkter, mener Koh. Afslutningsvis siger Koh, at en ny retssag ikke vil være i retfærdighedens interesse.

Dermed er sagen ved at være helt lukket i USA.

Hele afgørelsen kan læses her.

Scroll ned for at se kommentarer

I samarbejde med PriceRunner

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.