En dommer hos den amerikanske handelskammer (ITC), har i fredags afgjort at HTC overtræder to af Apples patenter. HTC cil appellere dommen. Sagen startede sidste år i marts, men så sent som i sidste uge udvidede Apple anklagerne.

Hvis HTC også taber appelsagen, bliver de nødt til at indgå et forlig med Apple og købe en licens, hvis de vil fortsætte med at bruge den teknologien i de patenter, der overtrædes. En førende ekspert i softwarepatenter vurderer dog, at Apple ikke vil tilbyde en licens med mindre HTC har nogle patenter, som Apple har brug for. I værste fald kan det betyde at HTC må trække nogle eller alle sine Android-mobiler af markedet, eller at de i hvert fald må fjerne de pågældende nøglefunktioner, hvilket vil resultere i en betydeligt dårlige brugeroplevelse for kunderne.

Android er i det hele taget under press fra flere sider, det er ikke bare Apple, der har retssager kørende. Microsoft har eksempelvis også. Hvis sagerne bliver ved med at gå Android-producenterne i mod, så begynder der at tegne sig et billede af, at Google i udviklingen af deres mobile styresystem har set stort på ting som overtrædelse af andres patenter. Hvilket så ikke er første gang at Google bruger devisen, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Ved flere andre lejligheder har Google bare gjort det de har lyst til, og så taget kampen bagefter. Det skete eksempelvis da Google indskannede amerikanske bøger og stillede indholdet frit på nettet, uden at have en aftale med rettighedshaverne.

Ud over de to patenter, som Apple har fået medhold i, mangler der stadig en afgørelse på 16 patenter. De bliver afgjort i to sager ved ITC og tre føderale domstole. De to patenter, som Apple har fået medhold i, er også en del af sagen mod Samsung for kopiering af iPhonen.

Kilde: Foss Patents

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.