ON XDo-no-track-funktion i Safari i OS X Lion
I den seneste udgave af Safari, der følger med OS X Lion, har Apple ifølge WSJ tilføjet en ny funktion kaldet "do-not-track". Det er et funktion, der skal sikre privatlivets fred ved at fortælle indholdsleverandører, at man ikke ønsker at de bruger ens private oplysninger i reklameøjemed. Det betyder ikke, at man slipper for reklamer, men at de bare ikke bliver personligt tilpassede ud fra de oplysninger, man kan få adgang til via browseren. Det kunne være ens lokalisering eller ens historik på annoncenetværket.
Hvis man har slået "do-not-track" til, vil browseren automatisk via selve HTTP-forespørgslen give besked til en hjemmeside om, at man ikke ønsker sine data brugt i reklameøjemed. Microsoft og Mozilla, der står bag Firefox, har begge tilføjet funktionen til deres browsere, mens Google indtil videre har valgt at bruge deres egen løsning, der fungerer på en helt anden måde. Nu lever Google jo også netop at af sælge annoncer tilpasset den enkelte bruger, så det er ikke underligt, at de er lidt mere tilbageholdene.
"do-not-track"-løsningen er teknisk elegant, men spørgsmålet er, om den fungerer i praksis. Man skal nemlig være opmærksom på, at man ikke kan blokere for adgangen. Det er alene en venlig besked til annoncørerne. Om de vælger at følge den, er helt op til dem selv. Indtil videre er det ikke nogen enighed om, hvodan det præcis skal gøres blandt de store reklame-netværk. De føler sig selvfølgelig truet på deres levebrød.
Problem for reklame finansierede hjemmesider
Man skal også huske på, at mange hjemmesider er 100% reklame-fiansierede, dette gælder også ON X. Vil der ske en generel nedgang i indtægterne, vil mange reklamefinansierede sider med garanti lukke, eller må skære ned på aktiviteten. Problemet er, at der ikke rigtigt er nogle alternativer. De fleste brugerne vil ikke betale for indhold på nettet, men forventer at det er gratis. Nu er der selvfølgelig intet der er gratis, man betaler bare med noget andet end penge. I tilfælder med reklamer, betaler man i stedet med sin opmærksomhed. Derfor kan reklamenetværkerne også have en rimelig forventning om, at kunne få lov at levere tilpassede reklamer til brugerne. Selvom de fleste selvfølgelig har forståelse for, at folk ønsker at værne om deres demografiske data, så ligger der alligevel en aftale om, at du får gratis indhold af mig og til gengæld får jeg lidt af dig, så jeg kan få nogle penge for at vise dig reklamer. En købmandshandel kan man sige. Synes man den handel er dårlig, kan man jo altid finde et andet sted at læse sine nyheder. Helt analogt til TV; vil man have en reklamefinansieret kanal eller vil man hellere betale for at være fri.
Spørgmålet er, om det er en god ide at det skal reguleres på browser niveau? Det ender i sidste ende med, at man bare bliver mødt af en boks, når man går ind på en hjemmeside: "Du kan ikke se indholdet, da du har slået do-not-track til, vil du have gratis adgang til indholdet, skal du slå funktionen fra" - eller betale for indholdet. Man kan i hvert fald ikke forvente, at indholdsleverandører uden videre accepterer at at levere gratis indhold til folk, der ikke vil se på de lukrative tilpassede annoncer.
Internettet som vi kender det i dag, kan meget vel ændre sig radikalt, hvis do-not-track funktionen slå igennem. Ikke at det behøver være til det værre, slet ikke, måske endda tværtimod. Men de fleste ændringer har det med at blive taget ilde i mod, så alene af den grund, skal man nok lidt varsom.
