Disney+ kommer tidligst til Danmark i marts 2020

I morgen, tirsdag den 12. november, går Disneys kommende streamningtjeneste, Disney+, officielt i luften i USA, Canada og Holland. Tjenesten koster $6,99 per måned og for de penge får man adgang til mere end 500 film og mere end 7.500 afsnit af TV-serier. En del af det er nyt indhold produceret til lejligheden og eksklusivt tilgængeligt på Disney+.
I næste uge kommer Australien og New Zealand med og Disney har netop meddelt at Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Spanien og UK med flere får adgang den 31. marts næste år. Danmark nævnes ikke specifikt, men mon ikke vi er med i puljen af lande, der får adgang 31.marts?
Disney+ vil kunne ses på Apple TV, iPad og iPhone samt enheder fra flere andre producenter. I alt kan der streames på fire enheder på samme tid.
Som jeg læser traileren fra Disney, er det "Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Spanien og UK for at nævne nogle af landene", så der er en chance for at DK også er med 31. marts 2020.
@Morten Stryhn
Det har du ret i, jeg tilpasser artiklen for nu lyder det mere til at Dk også er med i den pulje,