Digitimes: Apple arbejder på trådløs opladning

Apple arbejder på en ny form for trådløs opladning, skriver Digitimes. Samsung er også på vej med noget, men hvor de bruger en eksisterende teknologi, arbejder Apple på at udvikle deres egen. Nokia tilbyder allerede trådløs opladning, men som det måske er folk bekendt, er det noget, der koster på vægten. Derfor kan der også være god mening i, at Apple udvikler deres egen løsning. Nokias løsning virker i hvertfald ikke elegant.
Det er typisk Apple. Hvor andre "nøjes" med det tilgængeligt, har Apple den holdning, at hvis ikke det er godt nok, så dropper de det - eller udvikler deres egen løsning. Hos Apple er det derfor ofte "enten eller" og ikke noget midt i mellem.
Det er endnu uvist, om Apple vil bruge funktionaliteten i næste generation iPhone, men vi skal nok ikke sætte næsen på efter noget. Dels fordi Det er Digitimes, der kommer med informationen, men også fordi Apple tidligere har udtalt, at de har svært ved at se, hvilke fordele det giver forbrugerne så længe der stadig er en oplader, der skal i en kontakt. Det eneste, der bliver trådløs er sådan set forbindelsen mellem iPhone og oplader.
Personligt kunne jeg nu godt tænke mig, at man kunne oplade iPhonen ved bare at lægge den på foden af en iMac.