Apple vil begynde at producere en ny 12" MacBook Air i årets tredje kvartal, skriver Digitimes. Ifølge kilderne vil den nye maskine, der lander lige midt mellem de to eksisterende MacBook Air på 11" og 13", ikke få nogle større ændringer. Der vil ske lidt med batteriet og inden i maskinen, men på det ydre vil den være identisk - altså brtset fra størrelsen.

Der har i noget tid været rygter om, at Apple ville lancere en 12 tommer MacBook Air. Da Apple som sagt på nuværende tidspunkt tilbyder modeller med 11 tommer eller 13 tommer skærme, har der været lidt usikkerhed omkring rygternes autencitet. Det giver ikke meget mening at have tre modeller med så lavt et spænd i skærmstørrelse. Det er mere sandsynligt, at Apple ganske enkelt slår de to nuværende modeller sammen til én model, der lægger sig lige midt i mellem, og derfor i princippet tilfredsstiller alle. Nogle får lidt stører end de ellers ville, og nogle får lidt mindre. Til gengæld får Apple en noget enklere logistikkære at holde styr på, hvilket gerne skulle resultere i lavere priser for kunderne.

MacBook Air blev sidst opdateret i slutningen af april.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.