Det numeriske tastatur lakker mod enden

Det nummeriske-telefontastatur som vi kender det er snart en saga blot. Når jeg skriver "vi" er det selvfølgelig ikke helt rigtigt, eftersom vores telefon, iPhonen, jo netop har vist vejen ved ikke at have et fysisk numerisk tastatur. Det er snarere de andre numeriske tastatur der er på vej ud.
På Nordamerikas største messe for mobiltelefoner var trenden da også helt tydelig: Enten har de nye telefoner fuldt qwerty-tastatur eller også har de touchskærm. I hvert fald på det amerikanske marked. Årsagen er, at sms i USA aldrig rigtigt slog igennem, dengang alle telefoner have et numerisk tastatur. Først med fremkomsten af Blackberry-telefonerne med fuldt tastatur begyndte der at ske noget. Amerikanerne har med andre ord aldrig vænnet sig til at skrive SMS på et numerisk tastatur og oplever det derfor ikke som en mangel hvis det forsvinder.
Fra kun at udgøre 5% af de solgte mobiltelefoner, er andelen af mobiltelefoner med fuldt tastatur på det amerikanske marked steget til 31% på 2 år.
De mobilproducenter der er store på det amerikanske marked såsom Samsung, LG og Motorola, er stort set gået væk fra mobiltelefoner med det klassiske numeriske tastatur. Markedet domineres af modeller der henter inspiration i enten BlackBerrys fysisk tastatur eller iPhonens touchskærm, der dog ofte bruges til at vises et numerisk tastatatur på skærmen.
De eneste at de større mobilproducenter, der fortsat sender nye telefoner på markedet udelukkende med numerisk tastatur er faktisk Nokia og Sony-Ericsson. Disse to er forholdsvis små spillere i USA, mens de er store i Europa, hvilket tydeliggør forskellen på det amerikanske og det europæiske marked.
I Europa forholder det sig nemlig helt anderledes. Vi var hurtigere til at tage SMS til os og har derfor, modsat amerikanerne, vænnet os til at skrive SMS på et numerisk tastatur. Et fuldt tastatur anses derfor at mange som en decideret ulempe der kun har sin berettigelse til skrivning af emails.
Kilde : Yahoo Tech