Apple meddeler at deres mangeårige chefdesigner, Jony Ive, forlader Apple senere på året. Efter mere end 30 år hos Apple starter Ive sit eget designbureau under navnet LoveFrom. Ive vil fortsat være tilknyttet Apple som designer men altså som selvstændig istedet for som ansat. Apple vil således fra starten være en af Ives primære klienter.

"Apple vil fortsat drage fordel af Jonys talenter, ved at arbejde direkte med ham, omkring eksklusive projekter.”, udtaler Apples topchef Tim Cook. “Efter så mange år, hvor vi har arbejdet tæt sammen, er jeg glad for, at vores partnerskab fortsætter med at udvikle sig, og jeg ser frem til at arbejde med Jony langt ind i fremtiden."

Ifølge flere kilder har Ives arbejde hos Apple i flere år været for nedadgående. Op til lanceringen af Apple Watch i 2015 blev Ive mere og mere træt at det hårde arbejde og efterfølgende fik har en ny rolle hos Apple. Det daglige designarbejde er overladt til andre mens Ive har haft en overordnet rolle og ofte kun var været på sin plads hos Apple et par gange om ugen. Den daglige ledelse af Apples designgruppe har ligget hos Evans Hankey i de sidste 4-5 år, og derfor vil Ives nye rolle i praksis ikke ændre ret meget ved hvordan tingene i forvejen har kørt hos Apple de sidste år.