
Originalt tilbehør til Apples produkter er altid prissat højt og koster typisk det dobbelt af uoriginalt tilbehør fra diverse "kinaproducenter". Netop prisen kan være årsag til at mange vælger de uoriginale produkter, når der skal købes nye kabler eller oplader. Men det skal du måske lige overveje en ekstra gang.
Skal man købe en uoriginal eller en original oplader?
Problemet med de uoriginale opladere er at det ofte kan være svært at finde nogle i ordentlig kvalitet - nogle gange er de decideret farlige at bruge. Der er dog en ting du kan gøre for at sørge for at din næste iPhone-oplader er i højeste kvalitet, og det er at sikre at den er original - eller fra en anerkendt producent. Hvad "anerkendt" så er, er et godt spørgsmål og noget man ikke altid som forbruger kan vide. Prisen kan være en god rettesnor, men også stedet tingene sælges. Men selv her kan man komme på glatis.
Vil du være helt sikker, bør du derfor købe en original Apple-oplader. Så er du i hvert fald på den helt sikre side.
En original standardoplader til iPhonen kan eksempelvis købes hos Apple til 149 kroner (link). Apple sælger også andre opladere og de kan også købes hos andre forhandlere både på nettet og i fysiske butikker.
Scroll ned for at se kommentarer
https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant/se-listen-ni-ud-af-11-opladere-dumper-i-test
jeg har i hvert fald gennem tiden købt alt for meget billigt skrammel, og nu køber jeg aldrig andet end originalt eller MFi-certificeret - jeg har været meget glad for Mackabler.dk, men jeg må da sige, at jeg er lidt skuffet over, at DR Kontant har taget dem i at sælge ulovlige varer ...
Rigtig fin artikel, men der findes da ikke noget som hedder en MFi certificeret oplader? MFi programmet dækker kun over connectore eller software som fx Airplay, CarPlay eller selve lightning stikket.
Her fremgår det hvilke ting som MFi certificeres:
https://mfi.apple.com/MFiWeb/getFAQ.action#1-1
@Erik
Du har helt ret. Det var egentlig en gammel artikel om kabler jeg bare modificerede til at dække opladere fordi de igen var i vælten andetsteds. Sjusk, men nu har jeg rettet artiklen.