Mens Apple har været helt stille omkring hvorfor samarbejdet med TG Advanced Technologies om produktion af safir til iPhone løb af sporet, har GT haft travlt med at bebrejde Apple for nærmest at have lokket dem til at underskrive en kontrakt, de umuligt kunne leve op til.

Nu er der dog kommet oplysninger fre, der fortæller en helt anden historie.

Dårlig ledelse hos GT

Først og fremmest at Apples oprindelige plan var at købe ovnene, hvor safirkrystallerne bliver dyrket, af GT og selv stå for produktionen. Apple blev dog enige med GT om, at de skulle stå for den praktiske produktion. Apple købte i stedet fabriksbygningerne og lejede dem ud til GT for symbolske $100 per år. Desuden hjalp Apple GT med at finansiere indkøbet at de flere hundrede ovne. GT skulle sådan set bare koncentrere sig om det praktiske - at få produceret safir i høj kvalitet.

Ifølge en tidligere medarbejder hos GT sejlede det hele dog rent ledelsesmæssigt på fabrikken. Hundredevis at folk blev ansat og sat i sving uden at nogen som helst havde overblik eller lederskab over hvad de foretog sig. Mere end hundrede af de nye ansatte anede ikke hvem, de skulle rapportere til, når de mødte på arbejde hver morgen. Det førte til mange af dem ikke mødte til tiden, men tværtimod fik massive overarbejdsbetalinger.

En anden faktor var problemer af konstruktionsmæssig art, som kostede tre måneders produktion, fordi der var strømudfald og andre ting, der ikke blev færdige til tiden.

Manglende erfaring gjorde udslaget

Hovedforklaringen på, at det gik galt, er dog at GT forud for kontrakten med Apple aldrig nogensinde havde masseproduceret så meget som en eneste safirkrystal i de store ovne. De havde alene erfaring med småskalaproduktion. De krystaller Apple skulle bruge var mere end dobbelt så store som dem GT var vant til at producere, og skulle bruges i langt større mængder. Resultatat var krystaller i elendig kvalitet. Fyldt med revner, urenheder og andre fejl, der gjorde dem ubrugelige for Apple. Mere end halvdelen af produktionen resulterede i ubrugelige krystaller. Det tog en måned og kostede $20.000 at dyrke en krystal, så det siger sig selv, at både økonomisk og tidsmæssigt har det været noget af en udfordring at følge med, når mere end halvdelen af produktionen slog fejl.

GT besluttede derfor at dyrke nogle mindre krystaller, som var nemmere at få perfekte. Den dårlige ledelse var dog ikke ændret, så det slog alligevel fejl. I sidste ende fik Apple kun omkring 10% af den aftalte safir.

Apple var indstillet på at fortsætte

Her fra kender vi resten. GT løb tør for penge og nåede ikke at få tilstrækkeligt med krystaller klar til lanceringen af iPhone 6, hvorfor Apple helt valgte at droppe at benytte GT's krystaller. I sidste ende endte dem med at GT gik i betalingsstandsning. Det hører dog med til historien, at selv efter lanceringen af iPhone 6, var Apple indstillet på at fortsætte safirvejen. Apple lånte GT $100 millioner og gik med til at hæve betalingen for safir i løbet af 2015 til trods for at GT ikke havde kunne levere til den aftale tid. Dagen før den aftale skulle underskrives, gik GT dog i betalingsstandsning.

Apple og GT har aftalt at holde kontakten, og eventuelt begynde et samarbejde, hvis GT får styr på problemerne og kan levere varen. Det er altså ikke helt udelukket, at vi på et tidspunkt får en iPhone med safirglas.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.