Man tænker måske ikke over det, men det at få et ur til at gå præcist er ikke så nem en opgave endda. Eksempelvis fik man ikke minutvisere på ure før i slutningen af 1500-tallet. Ure kunne dengang kun vise klokken med en præcision på 15 minutter. Sekundviseren kom til omkring 100 år senere samtidig med de første armbåndsure med en præcision på et minut. Vi skal helt hen til midten af 1700-tallet før de bedste (store) ure var så præcise, at de ikke tabte flere sekunder om dagen. I dag har et førsteklasses certificeret armbåndsur med mekanisk urværk typisk en præcision på +/- 3 sekunder om dagen. Først med opfindelsen af det elektroniske quartz-ur blev uret endelig så præcist, at det til almindelig daglig brug er "præcist nok". I dag er præcisionen for et certificeret quartz-urværl omkring +/- 1 sekund om året, hvorfor man aldrig behøver stille det, som man skal med et mekanisk ur.

To Apple Watch vil gå fulstændig synkront i 10 år (hvis batteriet tillader det)

Alt dette fører selvfølgelig hen til Apple Watch. Ifølge Apple har det en præcision, der gør at det altid ligger inden for 50 millisekunder af den globale standard for tid. Det er det samme som 0,05 sekund. Lægger man to Apple Watch ved siden af hinanden, vil sekundviseren på urene gå fuldstændig synkront uden synlig forskel de næste 10 år. Tager man to gode mekaniske ure ville de meget hurtigt blive asynkrone, og over 10 år vil forskellen måske være 1-2 timer. Her kommer selv DSB til kort.

Apples Vice President of Technology, Kevin Lynch, har i et interview med The Telegraph fortalt lidt om, hvordan Apple opnår den præcision. Det lyder måske banalt i den digitale alder, men det er ikke noget man bare gør.

15 tidsservere synkoniserer med et atomur i Washington

Apple har 15 tidsservere stående rundt omkring på kloden. De kaldes også Network Time Protocol servers. Disse servere står i bygninger med GPS-antenner på taget, som de får tidsoplysningerne fra. GPS-systemet er nemlig i bund og grund et system, der broadcaster ultrapræcise tidsangivelser fra de forskellige satellitter. Ved at beregne tidsforskellen mellem signalerne fra forskellige satellitter, kan man beregne sin position. Det Apple bruger GPS-systemet til i denne sammenhæng er dog som ren tidsangiver. GPS-systemet får sine tidsoplysninger fra et ultrapræcist atomur, der står i U.S. Naval Observatory i Washington, D.C.

Temperaturkontrolleret krystal sikrer høj præcision mellem synkroniseringerne

Fra Apples tidsservere distribueres tidsangivelsen til iPhonen, som sender den videre til Apple Watch via Bluetooth. I hele denne kæde fra Apple modtager en ultrapræcis tidsangivelse til den lander på Apple Watch er der selvfølgelig en forsinkelse. Den korrigerer Apple for via software på uret. Resultatet er, at hvert Apple Watch er synkroniseret med det præcise atomur i Washington inden for ganske få millisekunder. Disse tidsangivelser sendes selvfølgelig ikke til iPhonen og Apple Watch konstant. Det sker med jævne mellemrum, og derimellem er det enhedernes egne urværk, der holder uret præcist. Her er Apple Watch meget mere præcis en iPhonen. Apple har nemlig indbygget en temperaturkontrolleret svingningskrystal i Apple Watch. Det gør at uret, også i kolde omgivelser, hvor det ellers ville være mere upræcist, aldrig når at at tabe eller vinde mere end 50 millisekunder mellem hver synkronisering med uret i Washington.

Som en lille morsom krølle, kan det oplyses, at mange af de urskiver Apple har lavet til Apple Watch, ikke engang har sekundangivelse. Men det er altid rart at vide, at minutskiftet altid sker inden for +/- 50 millisekunder af den globale tidsreference.