Der har været spekuleret i, om Apples har sendt deres ikke helt færdige kortløsning på banen, fordi kontrakten med Google om bruge af deres kort, var udløbet, som tilfældet var med YouTube. Det afvises dog i The Verge. Apples aftale med Google løb et år endnu. Apple kunne altså have ventet til iOS 7 med at lancere deres egne kort.

Manglende turn-by-turn navigering fik Apple til at droppe Googles kort

Årsagen skal i stedet findes i, at Apple mente at den Google-baserede kort-app begyndte at halte efter konkurrenternes produkter. Specielt manglen på adgang til turn-by-turn navigering var et problem Apple ikke længere kunne ignorere. Derfor besluttede Apple kort før WWDC-konferencen i juni, hvor iOS 6 blev præsenteret, at de ville droppe Google og bruge deres egne kort, hvor de kunne lancere turn-by-turn navigering. Apples beslutning kom overraskende for Google, der i al hast selv måtte indkalde til et pressemde, hvorpå de fortalte lidt om deres nye kort, men ellers ikke rigtigt bragte noget nyt.

Der har ikke været tid nok

At Apple tog beslutningen kun få måneder før den endelige frigivelse af iOS 6 har betydet, at det slet ikke har været tid nok til at få en ordentlig løsning på plads. Hverken for Google eller Apple. Trods rygter om det modsatte, skulle Google stadig være måneder fra at have en iOS-app klar. Apple har også kæmpet mod tiden. De første udviklerudgaver af Kort var meget mangelfulde, og hver eneste dag lanceringen af iOS 6 har ladet vente på dig, har givetvis været brugt af Apple til at forbedre kortene i.

To måneder er dog ikke lang tid, hvis det perfekte er målet. De fejl og unøjagtigheder, der optræder i Apples kort er da også umulige at undgå, skriver V2. Korteksperten Poul Nørgård der er vicedirektør i Cowis korttjeneste for klarer hvorfor.

Gode kort tager tid og er dyre

Ifølge Nørgård handler det om, at det at lave nøjagtige kort er dyrt og tager tid. Det er især det sidste, Apple ikke har haft efter løsrivelsen fra Google. Hvis Apple skulle have benyttet manuelle beregninger af eksempelvis 3D-funktionen. var den aldrig blvet klar til iOS 6. Derfor har Apple gjort klogt i at benytte de automatiske beregninger.

"Fejlene i Apple Maps var helt forudsigelige. Vi har kendt til problemerne med de automatiske udregninger længe, men da Apple har for vane at trække ekstra medieopmærksomhed om deres produkter, kommer der nu nyt fokus på problemerne.", udtaler Nørgård. "Jeg sidder lidt tilbage og tænker: 'Okay, hvad nyt er der reelt i det her? Ingenting.' Hvis man vil have billige kort i fremtiden, er den automatiske løsning da meget god. Men de fejl, som vi ser nu, vil blive ufatteligt svære at rette, medmindre man gennemgår kortene manuelt. Og det koster kassen. Her fejler Apple ikke mere end alle andre," siger Poul Nørgård til Version2.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.